Hvorfor eget forlag?

  • fordi jeg har fundet en grafiker og Laser Tryk

Jeg hedder Nina Emilie Hansen og har skrevet tre bøger.

To blev udgivet via et lille forlag i Århus, som jeg hurtigt blev træt af.

Da jeg fik besked fra en død mand om at skrive hans slægtshistorie, undersøgte jeg derfor mulighederne for at undgå et forlag og selv være ansvarlig for processen. Jeg er i den heldige situation, at min grandniece er grafiker og ansat på et trykkeri. Det, indrømmer jeg, er en stor hjælp til opsætning, billedbehandling og korrekturlæsning. Hun er blevet min sparringspartner og første kritiker.

Jeg er pensionist nu, men har min sproglige erfaring fra en bank! Jeg var 40 år i Jyske Bank, men de sidste 20 år som sprogets vogter i den finansielle verden. Jeg var ansat i en kommunikationsafdeling.

Min første bog: ”Når Gud sender krige – og folk sender breve” er baseret på en daglig brevveksling mellem mine bedsteforældre, som var sønderjyder, og som betalte den bitre pris for slaget ved Dybbøl.

Den anden bog ” Arven efter Dybbøl – og de syv skriftsteder” er en fortsættelse. Det er stadig brevene, der er i fokus, men tilføjet fiktion og erindringer fra min egen barndom i København og fra ferier hos min bedstemor, der var krigsenke.

Begge de to bøger blev udgivet fra forlaget Ådalen – noget ukritisk. Men jeg lagde selv et stort arbejde i at få dem anmeldt. Det lykkedes at få en anmeldelse af dem begge to i hhv. Midtjyllands Avis og Kristelig Dagblad. De var så positive, at jeg nu turde skrive forfatter på mit visitkort. Jeg bad også om at få rettighederne fra forlaget tilbage, for indbinding og tryk var ikke noget, der var værd at prale af. Jeg havde været for naiv fra begyndelsen. Men det blev jeg nægtet.

Den tredje bog udgav jeg derfor selv. Det var bestillingsarbejde fra en død mand. Jeg skulle skrive hans slægtshistorie på baggrund af hans egne optegnelser. Det var hårdt arbejde, men både morsomt og interessant. Den hedder: ”Oluf – når livet går på arkiv”. Det er ikke professionelt slægtsforskning, men en blanding af navne og årstal krydret med levende historier om de døde. Bogen blev omtalt, men en professionel anmeldelse har jeg ikke fået, jeg har derimod fået positiv respons fra læserne.

Mit næste projekt blev genoptryk af ”Arven efter Dybbøl – og de syv skriftsteder”. Jeg ændrede titel, redigerede og stilføjede nye kapitler, så havde jeg ret til at udgive den selv. Den kom til at hedde: Fra Dybbøl til Somme”.  Den har været til vurdering hos DBC og står nu på cirka 10 biblioteker.

Nu er jeg ved at redigere min første bog. Den vil jeg også gerne selv have ansvar for og have gjort bedre.

Derudover håber jeg at få gang i kasserne ved mine fødder. Her ligger der dynger af noter på papir fra før computerens tid. Mine interesser er kultur- og samfundshistorie set gennem mine egne oplevelser i by og på land.