Den tyske krigskirkegård ved Arras

Fra Dybbøl til Somme blev vejen blodig

Fra “Dybbøl til Somme” er en bog om konsekvensen for sønderjyderne, da Danmark tabte krigen i 1864. For cirka 5.000 sønderjyder blev det også en tabt krig på tysk side fra 1914-1918. For min bedstefar blev regningen betalt i slaget ved Somme i 1916. Men her beskriver han en af de første træfninger, da de har krydset den fransk grænse i 1914.

Uddrag fra soldatens dagbog

Fjenden var slået tilbage, og vi skulle optage forfølgelsen. Hen imod aften kom vi til en by, som vi rykkede ind i for at få vand og efter sigende skulle have blevet i om natten. Præsten i byen havde forsikret vores præst at byen var fri for fjender, hvorefter vi godtroende rykkede ind i den. Men for en sikkerheds skyld gav vor Hauptmanne) ordre til at undersøge husene. En gruppe i hvert hus med påsat bajonet. Så snart vi begyndte at slå dørene ind, buldrede en heftig  geværild løs fra lofterne, som var helt fyldt med franskmænd.

Vi så til at komme ud af byen, så hurtigt vi kunne, hvor kuglerne peb om ørene af os.

Lige uden for byen gjorde vi front, men franskmændene blev, hvor de var. Vi trak os så helt ud af byen, og artilleriet. begyndte at bombardere byen, og i løbet af et øjeblik stod byen i brand. Præsten kom sammen med nogle fanger ud til os og ville bede om nåde, nogle kammerater råbte: »Skyd ham ned den hund«. Men generalen forbød det, men da de kom helt hen til os, sprang en kammerat hen og gav præsten et næveslag, så han styrtede til jorden.

Atter trådte generalen til, og tog ham i forsvar, men kammeraterne var rasende. Præsten foldede sine hænder og fremstammede noget, men så tog generalen sin revolver frem og skød præsten. Jeg stod lige ved siden af generalen, mens dette passerede. Generalen gav ordre til at skyde de andre fanger, som kammeraterne ikke var længe om.