Uncategorised

Under redigering – en tekst fra mit nye projekt

Og pigen hed Vivi Og så var der de mennesker, der altid gav én det indtryk, at de kunne hel masse og meget bedre end alle andre. Og hvad kunne hun. Hun havde giftet sig og fået barn så tidligt, at hun ikke nåede at få levet et selvstændigt liv inden det var for sent. Skæbnen havde indhentet hende og stillet krav til en fast indtjening. Ude i arbejdslivet på kontorerne mødte hun så disse kvinder, der gav indtryk af, at de havde fod på alt. De havde en mand, der var noget. Pænt hus oppe nordpå i de mondæne forstæder til storbyen. De kom ind med kystbanen hver morgen fra Nærum og Holte – enkelte boede sågar i Hellerup og havde villa ved Strandvejen. De kom ind med toget og havde den attitude, at de kunne det hele. Deres tøj sad perfekt. De havde lys i lamperne over blomsterkrybberne derhjemme og en havemand i haven. Og så kunne de lægge bilag i nummerorden og finde dem igen. De kunne altid finde deres ting. Og hvad kunne hun? Hun hed Vivi og kunne ikke finde noget som helst, hun kunne ikke engang finde ud af sit eget liv. Nu havde hun igen glemt at købe hygiejnebind. Menstruationen kom altid så voldsomt på de allermest uberegnelige tidspunkter. Hun kunne ikke huske, hvor kort en måned kunne være, og nu stod den perfekte kvinde, der kunne finde ud af omstillingsbordet med alle ledningerne og knapperne. Hun prikkede hende diskret på skulderen og sagde, at hun havde en rød plet på nederdelen. Den var ellers rødternet og temmelig ny. Men det kunne ses. Der stod hun så. Ud på toilettet for at prøve at vaske det af med koldt vand og bagefter finde en butik, hvor hun kunne købe bind og nye underbukser og nylonstrømper. Hun var også havnet på den forkerte hylde. En bank var slet ikke noget for hende. Hun havde fået en matematisk studentereksamen med lodder og trisser. Hun havde jo fået gode karakterer i mellemskolen i fysik og matematik. Hun havde bare også fået det i de andre fag og havde ikke forestillet sig, at det blev så søvndyssende i gymnasiet. Hun havde siddet og stirret på matematiklærerens mundvige og monotone stemme og så faldt hun i søvn. Men hun havde holdt ud og havde et eksamenspapir, der gav hende adgang til en bank, hvor lønnen var forud. Så nu havde de en chance for at få en lejlighed, holde bryllup og barselsorlov. I banken var der nemlig halv løn under barsel. Jo hun havde været heldig den sommer. Hun blev bare så hurtig uheldig igen. Kassen stemte aldrig og hendes lille søn skulle hentes i vuggestuen senest klokken halvfem....

Read More

Hvem er Nina Emilie

Jeg bor i Hjarbæk – som er den sydligste del af Limfjorden. Jeg er lige blevet 70 og bruger mit seniorliv på bl. a. Krop og Kultur – en motionsforening i Viborg med en kulturel overbygning, og på at skrive – eller det vil jeg til at gøre mere aktivt. Jeg har nu oprettet mit eget forlag – Emilies forlag – med egen layouter og redaktør: Grethe Lassen. Dvs. jeg er også en bedstemor, der har dejlige børnebørn, og hedder helt nøjagtig Nina Emilie Hansen – Basta!! Og her er mit CV: Nina Emilie Hansen Gormendal 10, Hjarbæk 8831 Løgstrup Født: 16-11-1946 Nuværende aktiviteter som pensionist: Forretningsfører for idræts- og kulturforeningen Krop og Kultur, Viborg Fitness- og Spinningsinstruktør i samme forening Foredragsholder i emner: Levende slægtshistorie Sønderjyske skæbner efter 1864 og 1920 Skrevet fire bøger: Når Gud sender krige – og folk sender breve Arven efter Dybbøl – og de syv skriftsteder ”Fra Dybbøl til Somme” (redigeret genoptryk af Arven efter Dybbøl) Oluf – Når livet går på arkiv –          Medlem af Jyllands Forfattere –          Har en kasse med ufærdige manuskripter ved mine fødder under skrivebordet Før jeg blev pensionist: 20 år som kommunikationsmedarbejder og web-redaktør i Jyske Bank, Silkeborg 20 år som bankrådgiver i mindre filialer i samme bank – dengang verden var anderledes Dvs. 40 år i Jyske Bank – før den tid: Udlært i Danske Bank, København Kassererjob i det, der engang hed Bikuben – i deres hovedkontor i Silkegade, København Derudover udearbejdende landmandskone gennem 30 år – dvs. jeg er gift med en landmand, der havde egen bedrift i 30 år – nu...

Read More

Kategorier

Seneste kommentarer